Kostpolitik

Madpakken

Madpakken er forældrenes ansvar. Med baggrund i Svalens kostpolitik beder vi forældre om at være opmærksomme på, at søde sager ikke indgår i barnets madpakke. Hvis vi vurderer, at der er et problem i forhold til dette, vil vi henvende os til de respektive forældre.
Her er nogle eksempler på, hvad en sund madpakke kan indeholde:
Rugbrød
Kød – kødpålæg eller rester fra aftensmaden
Fisk – fiskepålæg
Ost
Grøntsager (gulerødder skal være kogte til
vuggestue børn)
Frugt (vindruer og små tomater skal skæres
over til vuggestue børn)
Nødder (+3 år)
Vi foreslår, at I giver børnene ovenstående med. Det er fødevarer, der er så lidt forarbejdet som muligt samt så grov som muligt, fordi det giver de bedste byggesten –”du bliver, hvad du spiser”!

Ansvarsfordeling

Børns sundhed er selvfølgelig først og fremmest forældrenes ansvar.

Forældrebestyrelsen har i samarbejde med personalet ansvaret for Svalens kostpolitik.

Forældrebestyrelsen har i samarbejde med personalet ansvaret for at evaluere kostpolitikken en gang årligt.

Personalet har ansvaret for at udføre kostpolitikken i dagligdagen.